Den bedste start for din hvalp
Har du fået en hvalpen hjem og gerne vil give den en god oplevelse hos frisøren inden den skal klippes for første gang? Så er det en super god ide at købe hvalpetræning, hvor vi sørger for at introducere hvalpen til saksen, lyde fx hårtørre & maskinen. Den vil blive småklippet/studset med saks diverse steder hvis muligt. Der bliver trænet at skulle stå på bordet og vi vil self også øve negleklips træning. Vi anbefaler at man starter på hvalpetræningen når hvalpen er tæt på de 2,5-3 mnd, så du kan nå at øve lidt hjemmefra og samtidig har din hvalp lært dig/jer at kende og i har lært den at kende inden Han/hun skal i gang med træning hos frisøren. Derudover anbefaler vi at der går 3 uger mellem hver træning, da Du/i skal have tid til at øve hjemmefra. Ingen grund til at haste. 3 gang er det en god ide at bestille vask/føn, inden den fulde klip og derefter burden hvalpen være good to go til den store tur omkring 5,5-6 mnd's alderen.
Det er super vigtigt at få trænet sin hund inden det første klip, så man ikke får skræmt dem for livet, for det kan altså sagtens være hyggeligt at komme til hundefrisøren 🙂 Det hjælper også meget at man træner disse ting som fx bad, børstning & føntøring der hjemme, hvilket gør at alt bliver en bedre oplevelse for både din hund, dig og frisøren. Det er en god ide at øve det når man har hunden på et bord, da de samtidigt lærer at skulle stå på et bord. Blot til info når der øves føntørre, så behøver din hvalp ikke nødvendigvis at være våd. Til at starte med er det kun få minutter af gangen man skal øve med føntørren & dette kan sagtens gøres på tør pels!
Dette tager mellem 15-30 min, så hvalpen ikke bliver overbelastet. Der bliver IKKE klippet med maskinen under træning! Husk dette er helt nyt for din hvalp, der er ingen grund til at gøre din hvalp bange for frisøren fra start af, da den forhåbentlig skal være her i mange mange år endnu.
En lille hvalp forstår ikke hvad der sker og den kan ikke holde til at stå 1,5 time på bordet uden at være trænet til det. Nogen hunde tager det ok, andre hunde bliver vildt stresset og kommer desværre til at hade det for evigt, hvis de bliver presset ud i en situation de ikke er klar til eller trænet til at kunne.
Vi vil så gerne være den der kan hjælpe din hund i gang på den rette måde & forhåbentlig få en happy hund på besøg hver gang den skal klippes efterfølgende 🙂
Hvalpetræningen foregår sådan:
- Første besøg er du/i med. Her fortæller vi om hvordan pelsen skal plejes, gode råd & der bliver lavet lidt småklip hvis muligt, evt lidt lyde. Dette kommer helt an på hvalpens alder. Den skal ikke skræmmes fra start af, den må hellere end gerne synes at det er hyggeligt at komme hos os.
- Nr. 2 & 3. gang har vi hvalpen alene, så vi kan se hvad den kan og ikke kan & hvad i evt kan øve hjemme fra for at gøre det nemmere for din hvalp. Dette er måden vi har mulighed for også at lære den at kende og dens grænser. Hvilket er super svært når du/i er der, da din hvalp jo helst vil hen til dig 🙂 Samtidig finder din hvalp også ud af at i nok skal hente den igen, da den blot er der i 30 min de første 2-3 gange.
Jeg håber du/i fik alt det du ville vide, ellers er du/i mere end velkommen til at ringe eller sende en sms med spørgsmål på 31656086.
LUKKET FOR HVALPETRÆNING
29-5-2021
Kære kunder
Jeg er desværre kommet til den konklusion at jeg er nødsaget til at lukke for hvalpetræningerne selv, da jeg simpelthen ikke kan følge med pga alle de nye tilkomne hundebasser. Jeg ved ikke om jeg på sigt kan åbne op igen, men håber virkelig på det!
Jeg beklager mange gange.
Kh Jose